Denne tur giver jer mulighed for at opleve hjertet af Sardinien i Supramonte-området, et blik på det majestætiske Monti del Gennargentu, noget af den smukkeste kystlinje, øen kan byde på, veje med fantastisk udsigt, mulighed for vandreture og jeepsafari, og så et par dage ved skøn strand i en lille by med historie og charme. Det bliver næsten ikke bedre!
Turen er i alt ca. 400 km med Olbia som ankomst- og afrejsested.
Turen har udgangspunkt i Olbia. Prisen inkluderer 7 overnatninger i dobbeltværelse med morgenmad for to personer samt detaljeret ruteplan fra sted til sted med stop ved seværdigheder undervejs, flotte udsigtsruter og gode fif til oplevelser og udflugter. Flybilletter, billeje og diverse entreer er ikke inkluderet i prisen.